Filmkundskab 1973
Hvorfor filmkundskab?
Det spørgsmål har mange af jer sikkert stillet jer selv, da vi fik filmkundskab som fag på vor skole.
Film vil i de kommende år blive en del af jeres hverdag. Det lyder måske nok lidt mærkeligt, idet vi jo alle ved, at biograferne er halvtomme, ja, faktisk går ikke en gang en femtedel af Danmarks befolkning i biografen, og dog ser flere mennesker flere film end nogensinde før og accepterer film på den ene eller anden måde som en selvfølgelig del af deres liv.
Danmarks fjernsyn benytter film til 2/3 af den samlede sendetid. Videnskaben, industrien, landbruget, skoler - alle bruger film.
Vi har i vore timer ikke gjort så meget ved filmens historiske baggrund, idet filmens historie skabes nu, og vi er alle med til det.
Derfor, hvordan og hvorfor laver man film. Vi har allerede set eksempler og opdaget, at film ikke er billedkunst alene, men lige så meget det, vi opfatter gennem øret. Vi har selv mærket, hvad billed/lyd kan give os, når disse ting er behandlet rigtigt. Vi har opdaget, at enkeltscenerne (sekvenserne) først får deres fulde betydning ved at opleves i sammenhæng med "naboscenen". Vi har set, at mediet giver os ret til og mulighed for at bevæge os i tid og rum ved hjælp af dekorationer og trickoptagelser, og stadig føler vi, at det er nu, det sker, ja, selv den sovende elev er blevet vækket under diskussionen af en enkelt scene, og vi har stadig film og diskussioner til gode.
Vi er så optimistiske, at vi er begyndt at arbejde med et manuskript i håb om, at vi, i løbet af ikke alt for lang tid, kan få lejlighed til at lave vores egen "billedbog"
Mogens Berggren1


1977 juni; Mod slutningen af skoleåret er eleverne i 7., 8. og 9. klasserne af skolens erhvervsvejleder, lærer John Larsen, blevet orienteret om de muligheder, der i det kommende skoleår er for at søge ny viden inden for det område, der kaldes valgfag.
Eleverne kan frit vælge at deltage i en række fag, der for de flestes vedkommende er tildelt to ugentlige timer. Fagenes indhold beskrives herom:
Fotolærer/Filmlærer
Der læres om fotografiapparatets indretning og om, hvorledes man bruger det på den rigtige måde. Eleverne skal lære at fremkalde film og fremstille kopier2

Kilder:
Kilde 1: Jyderup Realskoles skoleblad Frikvarter december 1973, side 8
Kilde 2: Jyderup Realskoles skoleblad Frikvarter juni 1977, side 31
Note:

Sidst opdateret 21. februar 2015
©Jyderup Realskole